Sådan undgår du falske webshops

15. april 2021 | ID-tyveri | 3 min.
Falske hjemmesider med tilbud, der lover guld og grønne skove, er slet ikke noget sjældent syn på nettet. Her får du nogle enkle tips, som er gode at have med i overvejelserne, inden du svinger kreditkortet gennem den virtuelle kortlæser.

Onlineshopping har mange fordele

Det er klart, at der er fristende at slå til, når onlinebutikkerne frister med gode tilbud. Du kan ofte få produktet billigere end i en fysisk butik, og du kan nemt og hurtigt få dine varer leveret direkte til døren.

 

Der er slet ingen tvivl om, at der både er penge og tid at spare ved at handle online, men det er samtidig vigtigt, at du passer lidt på, så du ikke får en dårlig oplevelse. Der findes nemlig falske webshops på internettet, som forsøger at lokke penge ud af deres besøgende.

Vidste du at ...

e-mærket i 2020 anmeldte mere end 200.000 falske webshops til bagmandspolitiet

Gode råd til dig, der shopper online

I langt de fleste tilfælde er det sikkert for dig at shoppe online og i langt de fleste webshops, kan du shoppe på med ro i maven. Men der er undtagelser, så her får du en enkelt tommelfingerregel, som du kan tage med, når du kigger efter de gode tilbud på nettet:

 

Hvis du ikke kender webshoppen og ikke er helt sikker på, om den rent faktisk eksisterer, så skal du altid være kritisk overfor siden, før du beslutter dig for at handle.

Er navnet og adressen rigtig?

Handler du i en falsk webshop, risikerer du at modtage falske varer – eller slet ingen varer. Du kan også risikere, at dine kortoplysninger kommer på afveje, eller at der installeres skadeligt software på din computer.

Mange af de falske webshops har adresser sammensat af et mærkevarenavn og et dansk ord, fx ”canadagoosejakke.dk”. Ser du disse sammensætninger, bør du være ekstra opmærksom.

En anden god ting er at være opmærksom på adresser, hvor der mangler et bogstav eller som har et ekstra bogstav i navnet i adressefeltet. Altså en adresse, der ser næsten identisk ud med den side, du egentlig ønsker at besøge. Fx Telenord.dk, hvor den rigtige adresse er Telenor.dk.

 

En tredje ting du også kan bruge som en rettesnor, er adressens landekode. Hvis der er tale om en dansk webshop med danske produkter, giver det god mening, at siden ender på ”.dk” og ikke ”.com” eller ”.net”.

Kan du betale sikkert?

Kan du betale sikkert?

1. januar 2021 trådte nye regler for sikker online-betaling i kraft. Det betyder, at du nu på langt de fleste webshops vil blive bedt om bruge din NemID-app eller en personlig kode sammen med en SMS-engangskode for at kunne gennemføre en betaling på nettet. Det betyder, at der vil være et ekstra step i, når du skal betale.

 

Den nye lovgivning er med til at give dig en endnu bedre sikkerhed ved onlinebetaling, og hvis webshoppen allerede har implementeret det ekstra sikkerhedsstep, er det en meget god indikator på, at shoppen er tryg at handle i.

Lav lidt research

Brug fx Pricerunner til at finde de bedste priser for det produkt, du søger på seriøse og anerkendte webshops. En anden god side er TrustPilot, hvor du kan læse anmeldelser fra andre kunder, der har anmeldt webshoppen på alt fra priser og leveringstid til troværdighed og kundeservice.

Vi anbefaler at du:

Vi anbefaler at du:

  • Så vidt muligt bruger webshops, du kender og stoler på
  • Kontrollerer, om webshoppen har en rigtig fysisk adresse og et fungerende telefonnummer
  • Sørger for at forbindelsen er krypteret (Forbindelsen er krypteret, hvis der vises et ikon med en hængelås i adresselinjen øverst i internetvinduet)

Relaterede artikler

Se alle