Guide: Sådan kan du se om en mail er falsk eller ej
12. april 2021 | ID-tyveri | 2 min.
Det bliver sværere og sværere at gennemskue om en mail er falsk eller ej, og de IT-kriminelles forsøg bliver mere og mere avancerede. Her har vi samlet vores bedste tips til, hvordan du gennemskuer om en mail er falsk, når du scroller gennem indbakken.
Vidste du at ...
60% af danskerne har prøvet at modtage falske sms'er eller e-mails med svindel-links?
Kilde: Nordic Security Survey, foretaget af Telenor, 2022
Tjekliste til at gennemskue falske mails
1
Er mailen fra et firma, du kender til?
Du skal først og fremmest være ekstra påpasselig, hvis du får en mail fra et firma, som du ikke kender, eller som du ikke er kunde hos.
Du skal først og fremmest være ekstra påpasselig, hvis du får en mail fra et firma, som du ikke kender, eller som du ikke er kunde hos.
2
Skal du i mailen opgive personlige oplysninger?
Hvis fx et firma beder dig om at besvare mailen med personlige oplysninger såsom brugernavn, password eller bankoplysninger, er der med garanti tale om en svindelmail.
Hvis fx et firma beder dig om at besvare mailen med personlige oplysninger såsom brugernavn, password eller bankoplysninger, er der med garanti tale om en svindelmail.
3
Er den fyldt med fejl eller underlige formuleringer?
De fleste phishingmails har mærkelige formuleringer, der ikke normalt bruges i det danske sprog – også selvom man efterhånden skal nærlæse indholdet. Så brug lige et ekstra minut på at læse indholdet inden du trykker på linket.
De fleste phishingmails har mærkelige formuleringer, der ikke normalt bruges i det danske sprog – også selvom man efterhånden skal nærlæse indholdet. Så brug lige et ekstra minut på at læse indholdet inden du trykker på linket.
4
Stemmer mailadressen overens med afsenderen?
Tjek om firmanavnet indgår korrekt i mailadressen. Fx bør en mail fra Telenor ende på @telenor. Hvis du er i tvivl, kan du tjekke firmaets hjemmeside, hvor du kan finde de forskellige mails, firmaet bruger.
Tjek om firmanavnet indgår korrekt i mailadressen. Fx bør en mail fra Telenor ende på @telenor. Hvis du er i tvivl, kan du tjekke firmaets hjemmeside, hvor du kan finde de forskellige mails, firmaet bruger.
5
Er mailen adresseret til dig personligt? Og er indholdet relevant?
IT-kriminelle sender ofte et stort antal af den samme mail ud til mange modtagere. Derfor er indholdet i mailen meget sjældent adressereret til dig personligt – der kan selvfølgelig være undtagelser. Hvis mailen indeholder reklame for et revolutionerende produkt eller en investering, der lyder lidt for god til at være sand, så skal du være på vagt. Husk også: ingen vinder store pengepræmier ud af det blå og får besked om præmien i en mail.
IT-kriminelle sender ofte et stort antal af den samme mail ud til mange modtagere. Derfor er indholdet i mailen meget sjældent adressereret til dig personligt – der kan selvfølgelig være undtagelser. Hvis mailen indeholder reklame for et revolutionerende produkt eller en investering, der lyder lidt for god til at være sand, så skal du være på vagt. Husk også: ingen vinder store pengepræmier ud af det blå og får besked om præmien i en mail.
Har du modtaget en falsk mail i din indbakke?
Hvis du har en følelse af, at du har modtaget en falsk mail, så anbefaler vi, at du sletter mailen. Du kan også kontakte afsenderen, men gør det ikke ved at svare på mailen eller ved at trykke på linket. Den bedste løsning er at kontakte kundeservice, fx via firmaets hjemmeside, hvor du kan forhøre dig om mailen.
En rigtig god huskeregel er:
Du bør generelt aldrig trykke på links i mails fra afsendere, som du ikke har tillid til – og særligt ikke, hvis de beder dig oplyse brugernavn, passwords eller bank- og kortinformationer.
Hvad sker der, hvis du trykker?
Hvis du kommer til at trykke på linket til en svindelside på internettet, vil du ofte blive bedt om at logge ind via NemID, en anden kendt tjeneste eller at oplyse dine personlige kortoplysninger.
Indeholder mailen en vedhæftet fil, skal du være ekstra påpasselig. Den vil ofte indeholde skadeligt software. Mange gange ligner de velkendte Microsoft Office-filer med såkaldte makroer, der kan installere skadeligt software. De fleste gange vil du få beskeden: ”Ønsker du at køre denne fil” – her skal du svare nej.
Sikker på nettet
Din årsopgørelse er snart klar: Pas på falske e-mails og sms'er fra Skat
21. februar 2023 | 2 min.
