Problemer med at komme online

Har du installeret din router korrekt og ikke før haft problemer med at komme online, kan du normalt løse problemet hurtigt ved at gå følgende punkter igennem:

  • Har du sat netværkskablet i din computer? (kun hvis du ikke er på trådløst netværk)
  • Er din router tændt og sidder alle kabler korrekt?
  • Genstart din router. Lad den være slukket i 20 sekunder, tænd igen og vent nu ca. 10 minutter
  • Tjek driftsinformation
  • Er du stadig ikke online - genstart din computer

Kan du stadig ikke komme online?

1. Tjek om DSL/Internet-lampen lyser
Når DSL-lampen lyser grøn konstant, betyder det, at der er forbindelse til internetscentralen. Blinker den, betyder det normalt, at routeren enten er ved at oprette forbindelse til centralen, fordi du lige har tændt den – eller fordi routeren er ved at blive opdateret.

Lyser DSL-lampen slet ikke, kan du tjekke:

  • Om kablet fra internetsstikket sidder direkte i DSL-stikket i din router
  • Om kablet mellem internetsstikket og routeren er mere end tre meter langt
  • Om du har brugt det kabel, du fik leveret sammen med din router? Bruger du et andet, kan du skade dit udstyr

Lyser DSL-lampen stadig ikke, eller lyser den rødt, anbefaler vi, at du kontakter os.

2. Tjek om LAN/Ethernet-lampen lyser
Er LAN/Ethernet-lampen slukket, er kablet mellem computer og router ikke forbundet rigtigt.

Det stik, du skal bruge i routeren, hedder typisk LAN eller Ethernet. Er der flere Lan/Ethernet-indgange, kan du sætte stikket i en af dem – de virker allesammen.

Oplever du problemer med dit trådløse netværk?

Hjalp denne side dig?

Tak, fordi du giver os besked om det.

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil fortælle os hvorfor, artiklen ikke hjalp dig.

Tak for din feedback.