Velkommen til Telenor

En hilsen fra CEO Jesper Hansen

Velkommen på Vinderholdet!

"Du er blevet udvalgt af din nye leder og Telenor fordi du har dét ekstra der skal til, og du inviteres derfor med på en transformationsrejse fokuseret omkring forandring, innovation og hurtig eksekvering af idéer. Vores forvandling fra traditionelt teleselskab til digital serviceudbyder giver nye muligheder for spændende opgaver og faglig udvikling for alle os, som arbejder i Telenor.

Det kommer til at gå stærkt, og det bliver sjovt. Vi håber, at du bringer højt engagement med på rejsen og sætter dit personlige fingeraftryk på vores transformation. Med et stærkt samarbejde kan vi som et vaskeægte vinderhold, sikre at vi transformeres til en digital serviceudbyder med et digitalt mindset."


Selina Lomholdt
HR Direktør

Mød dine nye kollegaer


"Jeg er stolt af at være i Telenor, fordi det er et kendt brand. Jeg vil klart anbefale Telenor som et godt sted at være, fordi der er rigtigt mange dygtige kollegaer og chefer." - Martin


"Når man er hos Telenor, så er det ikke bare et arbejde. Det er næsten en livsstil. Vi er meget glade for at være sammen og hygge os." - Stine

De første dage

På din første dag vil du blive hentet i receptionen af din leder.

Når du ankommer, så sig hej til vores søde receptionister og check-ind, så vil din leder komme og byde dig velkommen. Herfra vil i gå til din afdeling hvor du møder en håndfuld af dine nye kollegaer, som glæder sig til at hilse på dig.

Du vil få en rundtur på din pågældende lokation, så du kender bygningen og dine omgivelser. Der er en plads klar til dig. Her vil din leder sørge for at have udstyr og IT-adgang klar. Du skal ikke tænke på at have noget med på din første dag medmindre din leder har fortalt andet. Der vil være tid og plads til at du kan falde til rette, sætte PC og systemer op, samt lære lidt om de redskaber du skal arbejde i.

Du får tildelt en buddy. Det er en kollega som er udvalgt til at hjælpe dig med små og store spørgsmål i din første tid.

Når det bliver frokosttid vil din buddy følge dig til kantinen. Her kan du nyde dit første måltid fra vores velsmagende kantine, sammen med dine nye kollegaer.

Hvad sker der så i de næste dage og uger?

Din leder vil blandt andet introducere dig til kollegaer i dit netværk, og du vil få faglig relevant viden.

Du vil modtage et 14-dages program fra din leder, som viser dig, hvad der skal ske i de første par uger.

Hos Telenor varer dit velkomstforløb 3 måneder, hvor du blandt andet vil komme på en heldags Telenor Welcome Day sammen med andre nye kollegaer.

Du vil modtage et 14-dages program fra din leder, som viser dig hvad der skal ske i de første par uger.

Indenfor de første måneder vil du komme på en heldags Telenor Welcome Day, sammen med andre nye kollegaer, hvor du får et indblik i forretningen og hvor du møder en del af vores topledelse.

Vores Værdier

Lad os allerede nu præsentere dig for vores 4 kerneværdier. De er vigtige i forhold til vores relation med kunden, og guider dig samtidigt i måden, hvorpå vi samarbejder internt.

Be respectful

Vi ser forskellighed som en styrke og respekterer hinanden. Vi giver, og tager imod, feedback med åbenhed.

Keep promises

Vi fokuserer på handlinger, fremfor at love for meget. Vi gør os umage og tager et fælles ansvar.

Make it easy

Vi overkomplicerer ikke tingene, hverken over for kunden eller i intern kommunikation. Alt vi producerer er nemt at forstå og benytte.

Be inspiring

Vi finder nye måder at skabe værdi på. Vi hjælper hinanden ved at dele vores viden og erfaringer.

Strategi

Missionen i Telenor er at hjælpe vores kunder til at få alle fordelene af at være forbundet digitalt.

Til at understøtte missionen er den strategiske ambition at være kundens foretrukne partner i det digitale liv.

Den ambition munder ud i strategiens 4 dele der ses på billedet til højre, som tilsammen sikrer profitabel vækst i Telenor.

Du får mulighed for at diskutere betydningen og din egen placering i strategien med din leder, når du starter hos Telenor.

Læs mere om strategien

Telenor Globalt

Vi er et af verdens største teleselskaber, og er repræsenteret i 13 lande med over 200 millioner kunder. I denne video kan du møde nogle af dine internationale kollegaer.

Telenor lokalt

1720 medarbejdere

62 butikker

4000 master

Telco for begyndere

Indblik i vores branche

Organisationen

Customer

I Telenor er kundens behov i fokus, derfor er andelen af medarbejdere der arbejder direkte med kunden også i flertal. Denne division af Telenor hedder Customer, og indeholder 6 afdelinger som vil blive forklaret nærmere her.

Retail

Retail er vores butikker, hvor kunderne kan købe vores produkter face-to-face og få en abonnementsløsning hos os. I Retail har vi fokus på at skabe en god kundeoplevelse hvor kunderne kan se og prøve vores produkter, få sparring og vejledning og en service der er i top.

Call center

Call centeret (CC) er vores primære kundeserviceafdeling, hvor vi tilbyder service og vejledning 24 timer i døgnet på tværs af privat- og erhvervskunder.

Vores call center er lokaliseret i Aalborg med en stor gruppe af medarbejdere. I tillæg til eget call center har vi også et tæt samarbejde med en ekstern partner, i form af JYSK Telemarketing, som svarer en stor andel af kundens opkald.

Back office

Back office (BO) sikrer, at vores forretningsmæssige processer hænger sammen og har kunden i fokus. BO er en støttefunktion, som fx vejleder butikker med system og driftsproblemer samt erhvervskunderne med implementering.

Omnichannel & Products

Omichannel & Products er en supportfunktion med ansvar for uddannelse af vores medarbejdere i Retail, Call center og Back office. Endvidere arbejdes med udvikling og vedligeholdelse af produkter og systemer, optimering og drift af processer, vagtplanlægning og forecasting.

Online

I Onlineafdeling administreres og designes www.Telenor.dk. Her er både onlinebutik og selvbetjening til kunden. Det er både et digitalt udstillingsvindue af vores produkter og services, samt et sted at finde vejledning og information om Telenor. Onlineafdelingen sørger for, at det er nemt for kunden at navigere i disse relevante informationer, samt vedligeholder og opdaterer hjemmesiden.

Wholesale

Wholesale videresælger vores teletjenester til mindre serviceudbydere, så de får adgang til vores netværk.

Telenor er således grossist når det kommer til vores netværksprodukt og Wholesale-afdelingen fungerer som bindeled mellem Telenor og et antal mindre serviceudbydere.

Historie

Vidste du, at Telenor er en virksomhed med over 160 års historie og succes indenfor Telekommunikation?

På denne side kan du få et indblik i historien bag Telenor. Lær blandt andet om nationale og internationale milepæle, telefonens udvikling og historise koncertchefer. Du kan også tage en quiz og teste din viden.

Læs mere om historien

Telenor opfordrer til at du vokser og udvikler dig!

I Telenor har vi mange muligheder for at du kan udvikle dig fagligt og personligt. Du vil løbende deltage i TDP-samtaler med din leder. TDP er en forkortelse for ’Telenor Development & Performance’, og er vores udviklingssamtale.

"TDP processen er en af grundstenene i vores individuelle udvikling, Det er vigtigt for os alle at have klare mål, både når det handler om vores performance og udvikling, da det er forudsætningen for både stærk eksekvering og transformation af vores forretning." - Selina Lomholdt, HR Direktør



Rikkes karriere i Telenor

Christians karriere i Telenor

Telenor katalog

Hos Telenor tror vi på, at alle har talenter der kan udfoldes. Derfor giver vi dig mulihged for at vokse med vores helt eget katalog af workshops og eLearning. Kataloget er tilgængeligt for dig fra ding første arbejdsgad og indeholder udviklingsmuligheder indenfor bla. effektivitet, forandring og innovation.

Fordele

Telenor Copenhagen Marathon

Vi er stolte hovedsponsorer for Telenor Copenhagen Marathon. Samarbejdet mellem Telenor og Sparta, som er arrangøren bag Copenhagen Marathon, er et stærkt match, som lægger et fremragende teknologisk fundament for videreudvikling og kvalitetsløft af Danmarks største maraton. Teknologi spiller en stor rolle i afviklingen af et løb som Copenhagen Marathon. Samarbejdet med Telenor bibringer endnu bedre teknologiske løsninger, som sikrer både deltagere, publikum og Københavns borgere den bedst mulige oplevelse.

Medarbejdertilbud

  • 4.000 kr. til køb af valgfri telefon + tilbehør og abonnement
  • Rabatter til din familie
  • LogBuy, hvor du for adgang til mere end 1000 rabataftaler i bl.a. webshops og butikker
  • Aktieprogram: mulighed for at blive aktionær i Telenor
  • Massage og transport til stærkt nedsatte priser via vores bruttolønsordning

Telenor Social Club - et samlingspunkt

Telenor Social Club har til opgave at skabe fede oplevelser for dig og alle os andre i Telenor, ved at bringe medarbejdere sammen i underholdende og sjove rammer på tværs af teams, afdelinger og divisioner. Events afholdt af Telenor Social Club er f. eks. fredagsbare, ture i biografen og i sommerland. Arrangementer via Telenor Social Club betales dels af medlemmers bidrag (29,- pr. måned) og dels af Telenor. Hvis du ikke ønsker at benytte dig at tilbuddene, er det muligt at vælge Telenor Social Club fra.

Det gode arbejdsliv

Hos Telenor har vi et koncept der hedder Det Gode Arbejdsliv. Vi ønsker nemlig at være en arbejdsplads, hvor alle trives. Vi tror på, at der er en sammenhæng mellem velvære og personligt overskud, og at Telenor skaber bedre resultater, når vi har balance mellem arbejde og privatliv. Kosten er blandt andet en vigtig del af et liv i balance. Derfor er der naturligvis stort fokus på sundhed i kantinerne i Aalborg og på Frederikskaj – 95 % af maden er lavet fra bunden fra lækre råvarer! Som medarbejder hos Telenor bliver du automatisk tilmeldt en attraktiv sundhedsforsikring hos Dansk Sundhedsforsikring. Andre initiativer, som det er muligt at benytte sig af, er stressforebyggelse, mødregrupper, hjælp til rygestop, gratis sundhedstjek, holdtræning m.m.

Customer First Days

Customer First Day er en symbolsk dag, hvor vi hvert år fejrer vores kunder på tværs af alle Telenors lande. Dagen skal minde os om vores overordnede strategiske målsætning om at blive Loved by Customers. Derfor tager alle medarbejdere en dag ud af kalenderen på Customer First Day for at få bedre indsigt i kunderne og deres situation. Det sker gennem en eller flere aktiviteter med kundekontakt.

Knæk Cancer

Telenor støtter op om Knæk Cancer og samler penge til ind til kræftsagen. Donationerne Telenor foretager er med til at sikre hjælp til Kræftens Bekæmpelse indenfor forskning, forebyggelse og patientrådgivning. Bidraget kan således gøre en positiv forskel i situationer, hvor der virkelig er brug for at forbedre vilkårene for de familier, der hvert år bliver ramt af kræft.

Vi ses snart

Du har nu oplevet Telenors velkomstside, og føler dig forhåbentlig både velkommen og velorienteret.
Vi glæder os meget til at se dig!

  • Telenor
  • ·
  • Frederikskaj 8
  • ·
  • 1780 København V
  • ·
  • CVR: 19433692