Global indsats mod digital mobning

 
Med det nye partnerskab #digitalpænt ønsker vi at tage et ansvar for at sikre, at vores børn kan færdes trygt på nettet og forsætte med at bruge digitale medier uden frygt for at blive mobbet. Telenor har flere års global erfaring med forebyggelse af digital mobning. I Norge har vores anti-mobnings skoleturné været i kontakt med flere end 220.000 børn og 45.000 forældre siden opstart i 2009.
Tilbagemeldingerne er meget positive; fx svarede 96 % af lærerne i Norge i en undersøgelse fra 2015, at antimobnings-kampagnen er brugbar for dem i deres rolle som lærer, og at den kan være en vigtig brik i forebyggelsen af digital mobning. Over 30 % af eleverne opsøgte deres lærere efterfølgende for at tale mere om emnet.