Tilmelding til #digitalpænt 2023

Når du er tilmeldt, kan din klasse også deltage i #digitalpænt-skolekonkurrencen og vinde 10.000 kr. til en oplevelse. Konkurrencen løber fra 7. august til og med den 27. oktober 2023. Vinderklasserne bliver offentliggjort i december 2023. Se mere om konkurrencen længere nede på siden.

#digitalpænt-skolekonkurrence

Med #digitalpænt gøres børn bevidste om, hvilke følelsesmæssige konsekvenser ens handlinger kan have, når man er online, og hvilke værktøjer der kan hjælpe i de situationer.

Hvis din klasse har gennemført #digitalpænt-undervisningsmaterialet, kan de deltage i konkurrencen, der er for landets 4.-6. klasser. Her udlover vi 10.000 kr. til én klasse for hver region til en klasseoplevelse.

Sådan deltager I
I deltager i konkurrencen ved at arbejde med scenariet, der passer til jeres klassetrin. Ud fra jeres erfaringer med det, skal I producere en film på max to minutter og uploade til os senest den 27. oktober. Hver klasse kan deltage med max tre film. I finder al information om konkurrencen i lærervejledningen.

Alle medvirkende skal have samtykke til deltagelse af deres forældre, fordi når vinderklasserne er offentliggjort, vil de fem vinderfilm være tilgængelige på vores hjemmeside og vist på vores sociale medier. Her kan du downloade samtykkeerklæringen for lærere og for forældre og børn

Kåring af årets vindere
#digitalpænts jury består af repræsentanter fra Telenor, Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik og Jonas Pröschold fra Politiken, der kårer en vinder fra hver region. Vinderklasserne bliver kontaktet i perioden mellem d. 13.-24. november. Vinderfilmene vil være tilgængelige på Telenor.dk/digitalpænt i løbet af december.

Læs om vores konkurrencebetingelser.

 

Du kan læse mere om, hvordan Telenor behandler dine personoplysninger i Telenors Databeskyttelsespolitik, som du kan finde her.