Forstå din regning

Ser din regning anderledes ud, end du forventede? Det kan være fordi, det er din første eller din sidste regning. Det kan også skyldes ekstra forbrug, at du har skiftet abonnement, eller at du har købt ny data. Læs mere om hvorfor her.   

Ekstra forbrug
På din regning finder du en samlet pris for dit abonnement, tilvalgte services og eventuelt ekstra forbrug. Ekstra forbrug kan være, hvis du ringer uden for EU, donerer penge eller køber busbilletter med mobilen.  Du finder det under Ekstra forbrug på din regning. 

Her er nogle eksempler på, hvad du kan betale med mobilen:

  • Indholdstjenester – når du deltager i konkurrencer, henter ringetoner og spiller spil
  • Køb af bus og togbilletter – når du bruger sms-kvitteringen som billet
  • Køb i Google Play eller App store – det kan være apps, in-app køb og licenser
  • Afstemninger – det kan være, hvis du stemmer i Vild Med Dans
  • Donationer – det kan være, hvis du giver penge til Knæk Cancer

Se mere på Mit Telenor, hvor du løbende kan følge dit ekstra forbrug hver måned.

Din første regning
Din første regning er højere end din normale abonnementspris, da den dækker mere end én måned. Du betaler nemlig fra den dag dit abonnement starter og indtil den 15. – plus en måned mere herefter. Det er helt normalt og betyder bare, at der går lidt længere tid, før du modtager din første regning. Det samme gælder, hvis du har fået et nyt abonnement på regningen. 

Din regning, når du har ændret abonnement
Har du skiftet abonnement, kan din regning se anderledes ud, end den plejer. Det er fordi du både betaler for dit nye abonnement – og får penge tilbage fra dit gamle. Det er helt normalt, og du kommer ikke til at betale for meget.
Læs mere om skift af abonnement 

Dine sidste regninger
Når du opsiger dit abonnement, går der 30 dage til abonnementet ophører. Det vigtigt, at du bliver ved med at betale dine regninger – så undgår du renter og gebyrer. Har du penge til gode, bliver de udbetalt til din NemKonto. Og er din sidste regning på mindre end 50 kr., opkræver vi den ikke.

På din sidste regning betaler du for eventuelt forbrug før din opsigelsesdato. Har du betalt for meget i abonnement, bliver det modregnet på din sidste regning. Og har du penge til gode, kan du også se det her – beløbet bliver automatisk udbetalt til din NemKonto 14 dage efter, at din sidste regning er gjort op.

Når dit abonnement er ophørt, bliver din konto opgjort den 15. i måneden efter – og din regning er klar på Mit Telenor omkring den 20. Det kan f.eks. være at du:

  • Ophører dit abonnement den 5. maj – så bliver din konto opgjort den 15. maj
  • Ophører dit abonnement den 17. maj – så bliver din konto opgjort den 15. juni

Læs mere om dine sidste regninger

Godt at vide om din regning

  • Betalingsperioden går fra den 16. til den 15. i måneden
  • Du betaler forud for dit abonnement og tilvalgte services – det vil sige inden, at du har brugt det
  • Du betaler bagud for eventuelt ekstra forbrug – det vil sige efter, at du har brugt det
  • Du kan finde din regning på MitTelenor.dk/regning omkring den 20. hver måned
 
Forbrugsmax
Vi har sat forbrugsmax på dit abonnement, så du undgår overforbrug og lettere kan følge med i dit ekstra forbrug.  
Læs mere om forbrugsmax 

Er din regning under 59 kr.? Så overfører vi til næste måned
Hvis din regning er under 59 kr., overfører vi den til næste måned og lægger den sammen med din næste regning. Har du 3 lave regninger i træk, lægger vi dem sammen og sender én samlet regning til dig.

Ny data til mobilen 
Har du brugt al din data? Så køb mere i Mit Telenor app’en eller på MitTelenor.dk. Du får automatisk ny data den 16. hver måned, og din data kan bruges i Danmark samt i de lande, som er en del af Roam Away eller Roam Away+

De penge du bruger på ekstra data, bliver først trukket måneden efter. Husk, at du ikke kan overføre ubrugt data til næste måned.

Læs mere om ny data til mobilen