Brug for hjælp? Tjek Mit Telenor eller kontakt os

Betalingsservice

 

Er du tilmeldt Betalingsservice, bliver din regning betalt automatisk. Det koster 9,75 kr. pr. regning. Gebyret dækker de udgifter, Telenor og Betalingsservice har i forbindelse med håndteringen. Du modtager hver måned en oversigt fra Betalingsservice, så du kan følge med i dine betalinger.

Du kan altid finde dine regninger og forbrugsdetaljer på Mit Telenor. Ønsker du regningen tilsendt på e-mail, skal du ringe til kundeservice, så kan vi hjælpe dig.

Hvordan tilmelder jeg betalingsservice?

Du kan tilmelde alle dine regninger til Betalingsservice på Mit Telenor eller via din bank. 

På Mit Telenor tilmelder du din regning med dit CPR-nummer samt registrerings- og kontonummer på den bankkonto, pengene skal trækkes fra.

Tilmelder du regningen i din netbank, skal du bruge dit Telenor-kontonummer, debitorgruppenummer 00001 og PBS-nummer 03407438. Du kan finde alle oplysningerne på din regning. Du finder din regning som PDF på Mit Telenor.

Der kan gå tre bankdage, før din Betalingsserviceaftale er aktiv

Når du kan se din aftale og betaling på din månedlige betalingsoversigt fra Betalingsservice, er din tilmelding aktiv. Indtil da vil du modtage din regning med posten og skal selv betale den på Mit Telenor eller i din netbank.

Betalingsservice bliver varetaget af Nets, og alle dine personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt.

Ændring af tilknyttet bankkonto

Hvis du vil flytte din Betalingsserviceaftale til en anden bankkonto, skal du kontakte din bank. Den kan vi desværre ikke klare her.

Du har fået nyt betalingskort

Hvis du er tilmeldt Betalingsservice og får nyt betalingskort, skal du ikke foretage dig noget. Beløbet trækkes nemlig direkte fra din bankkonto. Din regning vil fortsat blive betalt til tiden.

Du har betalt din regning to gange

Skulle din regning være blevet betalt to gange, bliver det ekstra beløb automatisk trukket fra din næste regning.

Hjalp denne side dig?
Tak for hjælpen med at gøre siden bedre