Brug for hjælp? Ring til os på 72 100 100

Nulstil din router

Du kan løse de mest almindelige routerproblemer, når du nulstiller den og tvinger den til at gendanne til fabriksindstillinger.

Når du resetter din router, sletter du dine personlige indstillinger, sikkerhedskoder, og adgangskoder til fx dit trådløse netværk.

Hvornår kan det være relevant at nulstille routeren?

  • Når du har prøvet at genstarte routeren, uden problemet blev løst
  • Når du har problemer med din internetforbindelse eller oplever lav hastighed
  • Når du ikke kan få forbindelse til routeren
  • Når du har glemt navnet på dit personlige netværk (netværksnøgle) og adgangskode

Inden du går i gang

  • Du finder routerens oprindelige netværksnavn (SSID) og adgangskode (WPA/WPA2) på routerens bagside
  • Find en papirclips eller tilsvarende spids genstand

Sådan nulstiller du din router

  1. Tryk forsigtigt enden af en papirclips (eller lignende) ind i det lille hul ved Reset. Hold knappen inde i ca. 15-20 sekunder eller indtil Power-lampen slukker
  2. Vent ca. 60 sekunder. Når Power-lampen lyser igen, er routeren nulstillet.
  3. Bliver Broadband-lampen ved med at blinke, er routeren ikke blevet nulstillet. Start forfra
  4. Lyser Broadband-lampen konstant, er routeren ved at blive konfigureret og nulstillet. Det kan tage op til 10 minutter
  5. Når begge lamper igen lyser, kan du logge ind med routerens oprindelige netværksnavn og adgangskode og geninstallere dine personlige indstillinger. Se guide længere nede på denne side.

Der kan gå op til 15 minutter fra du har sat din router i strømstikket og forbundet den med din computer, før din forbindelse er stabil.

Brug altid de ledninger og den strømforsyning, der følger med routeren. Bruger du andre, kan du risikere at ødelægge routeren, fordi den fx får for lidt strøm. Og forlængerledninger eller andre uautoriserede ledninger kan sænke din bredbåndshastighed.

Hjalp denne side dig?
Tak for din feedback