Hvorfor kan jeg booke en tid?
Book en tid er en service til dig, der gerne vil have hjælp og vejledning i Telenorbutikken. Uden at skulle vente i kø. Fortæl os hvilken butik, du gerne vil booke en tid hos. Så ringer vi dig op og aftaler, hvornår det passer dig bedst.
Hvad kan jeg booke tid til?
Du kan booke en tid til lige præcis det, du har behov for. Du kan f.eks. få et abonnementstjek, hvor vi gennemgår dit forbrug og ser, om du betaler for noget, du ikke bruger. Eller du kan få konsulenten til at hjælpe dig med at sætte din nye telefon op og vise dig, hvordan du får mest ud af den. Du er selvfølgelig også velkommen til at booke en tid, hvis du endnu ikke er kunde hos Telenor og vil høre, om vi er noget for dig.
Koster det noget?
Nej. Du er altid velkommen til at få hjælp og rådgivning i Telenorbutikken, uden at det koster dig en krone.
Hvor lang tid kan jeg booke?
Lige så lang tid, du har brug for. Det aftaler du individuelt med konsulenten, når han eller hun ringer dig op for at finde en tid.
Hvor skal jeg møde op?
Mødet vil foregå i den Telenorbutik, du har valgt. Du kan se adressen i den bekræftelses e-mail, som du modtager, når du har sendt din booking. Når du kommer ind i butikken, mødes du med konsulenten ved skiltet Mødepunkt.
Hvordan melder jeg afbud?
Hvis du bliver forhindret i at møde op, kan du ringe direkte til den konsulent, du har talt med, og finde en ny tid.