iPhone Mobilsikring 119 kr. pr. md.

0,00

Uanset hvor godt du passer på din iPhone kan uheldet være ude. Med Mobilsikring kan du for et fast beløb hver måned, forsikre din telefon mod pludselige og uforudsete hændelser. Du betaler 0 kr. her og nu for Mobilsikring, men vil få tilsendt et girokort, så snart din police er aktiveret.



Det kan den
Passer til

Det er en god idé at være forsikret
Uheld kan ramme alt - også din nye mobiltelefon, men med iPhone Mobilsikring kan vi nu tilbyde dig ekstra tryghed.

iPhone Mobilsikring
iPhone Mobilsikring koster 119,- pr. måned og dækker pludselige og uforudsete hændelser, som medfører en skade på din mobiltelefon, f.eks. hvis du falder på trappen, og skærmen på din telefon går i stykker. Derudover dækkes funktionssvigt og tyveri.

Prisen på iPhone Mobilsikring er kr. 119 pr. måned uanset, hvad din mobiltelefon har kostet. Ingen fast bindingsperiode, du bestemmer selv, hvor længe du vil forsikre mobilen, dog max. 3 år. Lav selvrisiko på kun kr. 200 ved første skade. Efterfølgende skader kr. 400.

Forsikringen kan tegnes op til 21 dage efter køb af mobiltelefonen i Telenor Webshop.

Bemærk: Når du afslutter dit køb, vil der på kvitteringen til sidst stå 'iPhone Mobilsikring 119 kr. pr. md.', og samtidig vil der stå, at du betaler 0,00 kr. Det skyldes, at du ikke betaler noget nu og her men får tilsendt et girokort, så snart din police er aktiveret.

Dækker i hele verdenen
iPhone Mobilsikringen dækker i hele verdenen. Erstatning kan dog kun blive afgjort og udbetalt i Danmark.

Dækningsperiode
Forsikringsperioden træder i kraft på tegningstidspunktet, som anført i policen, og fortsætter, indtil den opsiges af dig eller os. Forsikringen fornyes automatisk så længe præmie betales, medmindre den er opsagt tidligere af dig eller os. Dækningsperioden ophører automatisk 36 måneder efter købsdatoen, der fremgår af policen.

Fortrydelsesret / Opsigelse
Du kan opsige policen inden for 14 dage fra den dato, hvor du modtager policen og forsikringsbetingelserne. Opsigelsen kan enten foretages pr. telefon på 7212 6660, inden de 14 dage er gået, eller sendes med posten til os på adressen: Telenor Webshop, Frederikskaj 8, 1780 København V, senest den sidste dag i 14 dagesperioden. Efter udløbet af 14 dagesperioden kan du på et hvert tidspunkt opsige forsikringen skriftligt med et varsel på mindst 30 dage til udløbet af en kalendermåned.

Hvis skaden er sket - anmeldelse af et krav
Du skal anmelde skaden på mobiltelefonen til en Telenor Partner A/S butik hurtigst muligt - dog senest 30 dage efter at du opdagede skaden på mobiltelefonen. I din Telenor Partner A/S butik vil du få udleveret en skadeanmeldelse, som skal udfyldes med nøjagtig beskrivelse af skadens omfang og hændelsesforløbet.

Hvis din mobil bliver stjålet
Hvis din mobil bliver stjålet skal anmeldelse til politi ske inden 48 timer og til Telenor inden 14 dage. Tyveri i udlandet skal anmeldes til en lokal politimyndighed inden for den samme tidsfrist.

Andre forsikringer
Hvis samme skade er dækket af to forsikringer, kan du selv vælge, hvilket forsikringsselskab skaden skal anmeldes til. Du vil muligvis også kunne få dækket skaden af din indboforsikring. For så vidt angår denne police, vil der ikke være dækningsmæssige konsekvenser heraf.

Police og forsikringsbetingelser
Vi sender policen og betingelserne til dig, så snart din ordre er behandlet. Se yderligere regler og undtagelser for forsikringen i de fuldstændige forsikringsbetingelser.

Forsikringen udbydes i et samarbejde mellem 
Telenor A/S og Marsh A/S. Forsikringsselskabet bag forsikringen er ACE European Group Ltd.

Ankenævn
Er du ikke enig i afgørelse af en skade, kan afgørelsen indbringes for: Ankenævnet for Forsikring - Anker Heegaards Gade 2 - 1572 København V. - Telefon 3315 8900 mellem kl. 10-13. Klagen til Ankenævnet skal sendes på et særligt skema, som kan rekvireres hos Ankenævnet for Forsikring. Sammen med klageskemaet skal klageren betale et mindre gebyr.

Apple Iphone 3G 8GB
Apple iPhone 3GS 16GB
Apple iPhone 3GS 32GB
Apple iPhone 4 16GB
Apple iPhone 4 32GB
iPhone 3G 16GB
iPhone 3G 8GB
Rabatten er fratrukket den pris du ser på telefonen. Alle priser er inklusiv moms.