God lydkvalitet uafhængigt af internetforbindelsen
Når du bevæger dig fra et sted til et andet, kan den mobile internetforbindelse være mere eller mindre stabil. Det kan derfor være en fordel at gøre din musik offline tilgængelig. Så har du altid dine playlister ved hånden uanset mobildækningen.
Undgå høje regninger i udlandet
Offline musik er også en fordel, når du er i udlandet, hvor du betaler udlandspriser for dit dataforbrug. Med et offline musikbibliotek undgår du, at regningen løber løbsk på ferien.
Opdater musikbiblioteket hver 30. dag
Vil du høre din musik offline (når du ikke er på internettet), skal du oprette et offline musikbibliotek. Du skal blot opdatere musikbiblioteket hver 30. dag, for fortsat at kunne høre musikken offline.
Sådan gør du spillelister tilgængelige offline
Log ind på Wimp på mobilen - se hvordan du gør under spørgsmålet WiMP til mobilen (Android)
Vælg den spilleliste du vil gøre tilgængelig offline
Tryk på Menu-tasten og vælg Offline
Alternativt kan du ’scrolle’ ned i bunden af spillelisten og trykke på ”Gem i offline brug”
Du vil nu kunne se, at Spillelisten bliver hentet ned til mobilen. Det kan tage noget tid, afhængig af hvor lang spillelisten er.
Som udgangspunkt er mobilen sat op til at synkronisere via trådløst netværk. Men skulle du synkronisere via 3G netværket, så husk, at alt dataforbrug i forbindelse med brug af Wimp er gratis. Du behøver derfor ikke bekymre dig om regningen, når du synkroniserer.
Videoguide: Sådan spiller du musik, når du er offline