Mobile Partner til Mac
Mobile Partner er det lille program, som du skal installere på din Mac for at kunne bruge Mobilt Bredbånd. Programmet opretter forbindelse tíl internettet og redigerer i modemmets indstillinger. Nedenfor kan du se en forklaring til de enkelte knapper og funktioner i programmet.

Via menupunktet "Handling" får du adgang til funktionerne "Statistik", "Tekst" og "Telefonbog". Du kan også bruge genvejsknapperne i toppen af programmet.
Statistik: Samlet overblik over data og tid, både for den enkelte session - og dem alle samlet.
Tekst: Send, modtag, besvar og administrer dine sms-beskeder.
Telefonbog: Administrer dine kontakter.
Værktøjer
Via menupunktet "Værktøjer", får du adgang til udvidede funktioner.

Sprog: Vælg det ønskede menusprog.
Pinkodehandlinger: Slå pinkode-anmodning fra/til, og skift kode.
Diagnosticering: Enhedens tekniske specifikationer, samt de indstillinger den p.t. kører med.
Valg
Rediger egenskaber på sms, profil og netværk.

Tekstmeddelelse
Sms-prompt: Vælg/fravælg notifikationer i forbindelse med sms'er.
Sms-center: Indtast din netværksoperatørs sms-central (Telenor: +45 40 590 000), så du kan bruge sms-funktionen.

Administration af profil
Profilnavn: Vælg den profil, du ønsker at redigere, eller tryk "Ny", for at oprette en ny profil.
APN: Definer adgangspunkt, type og navn. Skriv: "internet" (uden citationstegn).
Godkendelse: Når du bruger Mobilt Bredbånd fra Telenor skal du ikke angive noget. Adgangsnummer er *99#

Netværkstype
GSM foretrukket: Programmet bruger en GPRS-forbindelse (2G) som første prioritet.
Kun GSM: Programmet bruger kun GPRS (2G) - også selvom der er adgang til hurtigere netværk, fx Turbo 3G.
Kun WCDMA: Programmet bruger kun 3G/Turbo 3G. Hvis der fx kun er 2G-dækning, kan du ikke komme på nettet.
WCDMA foretrukket: Programmet vælger det bedste tilgængelige netværk.
Bånd: Vælg "Teleoperatørs frekvensbånd". Så længe du færdes i Europa, er der ingen grund til at ændre indstilling.
Registreringstilstand: Vælg mellem "Automatisk" og "Manuelt" netværksvalg. Når du er i Danmark, er dit simkort låst til Telenor. Hvis du vælger "Manuel", søger programmet efter tilgængelige netværk. Marker den ønskede operatør i vinduet "Navn på operatør", og vælg så "Registrer" for at skifte netværksoperatør. Vælg "Opdater" for at opdatere listen.

Du kan altid kontakte Kundeservice, hvis du har spørgsmål.
Kontakt Kundeservice