Hjælp til Navigon Select
I perioden 19. maj 2011 til 30. november 2011 har Telenor og Navigon samarbejdet om at tilbyde Navigon Select gratis til Telenors iPhone-kunder.
Har du benyttet dig af tilbuddet, har du (så længe du er Telenor-kunde) stadig gratis adgang til applikationen i 24 mdr. fra den dato, hvor du aktiverede Navigon Select. Har du allerede foretaget et tilkøb i applikationen, eller foretager du et tilkøb i den 24 måneders periode, så har du Navigon Select på iPhonen, så længe du forbliver Telenor-kunde.
Hvis du får ny iPhone - eller vil bruge din backup
Navigon Select er ikke længere synlig i Apples iTunes eller App Store. Derfor skal du følge denne guide for at sikre dig, at du fortsat kan bruge applikationen, hvis du skifter din telefon til en anden iPhone eller ønsker at benytte din backup.
Klik på "App Store" knappen på din iPhone/iPad, klik på "Opdater", vælg dernæst "purchased/købt" og installer applikationen igen. Dette virker på alle versioner af telefonen, som har installeret operativsystemet iOS 4.3.3. eller iTunes 10.3 - eller nyere versioner. Benytter du en ældre version, bør du foretage en backup i iTunes på din PC eller Mac for fortsat at sikre, at du har adgang til applikationen.
Vær opmærksom på
- Navigon Select udfører 4 gange månedligt en kontrol af, hvorvidt du er Telenor-kunde eller ej. Dette medfører en mindre dataudveksling mellem din telefon og Navigons servere.
Navigon Select er gratis i 2 år. For at benytte applikationen udover den periode, skal du foretage et indkøb i selve applikationen.
Applikationen virker kun, så længe du er kunde hos Telenor. Pakker, som du evt. tilkøber til Navigon Select, virker kun, så længe du er Telenor-kunde.
Navigon Select fylder 1,5-2 GB. Det skyldes, at applikationen henter alt kortmaterialet ned på din telefon, så du ikke skal bruge tid og data på at hente det, når du er på farten.
Kan du ikke starte applikationen i udlandet? Den mest sandsynlige årsag er, at du har slået dataroaming fra på din telefon. Prøv at slå roaming til igen, vent til applikationen virker - og slå roaming fra igen. Du kan også prøve at gå på et lokalt trådløst netværk.
Få oplyst dit dataforbrug i udlandet
Send en sms til 1221 med teksten SURFKONTROL, så får du en sms tilbage med dit aktuelle dataforbrug i udlandet. Husk at sms'en skal sendes fra den mobil, som surfkontrollen er på.
-
Hvad betaler jeg, når jeg har data inkluderet i mit abonnement?
0 kr. i oprettelse og abonnement.
Hvis du har data inkluderet i dit iPhone-abonnement, og kun bruger Navigon Select i Danmark, vil du som udgangspunkt ikke skulle betale noget, medmindre du tilkøber ting i programmet.
-
Hvad betaler jeg, hvis jeg ikke har data inkluderet i mit abonnement?
Har du ikke dataforbrug i dit abonnement, koster det max 3 kr. pr. måned at bruge Navigon Select i Danmark (hvis du ikke tilkøber ekstra pakker).
Priseksemplet er beregnet ud fra et gennemsnitligt månedligt forbrug på 7 timer.
| Danmark | Norden | EU | Øvrige Europa |
| Pris pr. MB | 10,00 kr. | 10,00 kr. | 20,00 kr. | 75 kr. |
| Estimeret forbrug | | | | |
| Telenor Check* | 0,02 MB | 0,20 kr. | 0,20 kr. | 0,40 kr. | 1,50 kr. |
| Yderligere adresse/ områdeinfo** | 0,14 MB | 1,40 kr. | 1,40 kr. | 2,80 kr. | 10,50 kr. |
FCD (Floating Car Detail)*** | 0,14 MB | 1,40 kr. | 1,40 kr. | 2,80 kr. | 10,50 kr. |
Live Traffic (tilkøb) | 0,50 MB | 5,00 kr. | 5,00 kr. | 10,00 kr. | 37,50 kr. |
*Telenor Check betyder, at Navigon Select kontrollerer, om du er Telenor-kunde.
**Anbefales. Giver dig yderligere informationer omkring din destination. Hvis du ikke ønsker denne omkostning, skal du slukke for dataforbindelsen på din telefon.
***Anbefales. Data udveksles anonymt med andre Navigon navigationsløsninger, og du er med til at sikre en opdateret information omkring trafikken.
Vil du bruge Navigon Select i udlandet? Se priserne her:
Brug af data i udlandet (Privat)
Brug af data i udlandet (Erhverv)
-
Hvilke funktioner kan jeg tilkøbe?
Kort over Norden: 75 kr.
Kort over 22 lande i Europa: 149 kr.
Traffic Live (live-opdateringer af trafikpropper): 149 kr.
Premium (bl.a. individuel ruteplanlægning, location sharing med dine venner): 75 kr.
Sikkerhed og relax (angivelse af foreskrevne hastigheder og fast installerede sikkerhedskameraer, anvisning af vognbaneskift i god tid: 75 kr.
3D (3D-visning af afkørsler, panorama view i 3D): 149 kr.
Sound & Fun (oplæsning af den næste vej, du skal benytte): 75 kr.
-
Jeg har problemer med at bruge Navigon Select
Har du problemer med at bruge applikationen, kan du kontakte Navigons kundeservice på 7014 4839
Åbningstider
Mandag til fredag: 10.00 - 18.00
Weekend og helligdage: Lukket