Sådan gør du, hvis din mobil er blevet stjålet/væk
- Ring straks til Kundeservice på 72 100 100 (Ring hele døgnet for spærring af din mobil)
- Oplys dit navn og telefonnummer, samt hvornår du har mistet mobilen
- Vi spærrer dit simkort
Jo før du får spærret simkortet, des mindre chance er der for at din mobil bliver misbrugt.
Husk, at du skal sende en kopi af kvittering for politianmeldelse af tyveriet til Telenor:
Telenor Kundeservice
Skelagervej 9
9000 Aalborg
Kontakt Kundeservice
Hvad gør Telenor?
Vi spærrer dit simkort for forbrug med det samme, så der ikke kan foretages udgående eller indgående opkald - dvs. vi spærrer for tale, sms'er, mms'er og dataforbrug. Bemærk, at det blot er en midlertidig løsning, og at du fortsat vil blive opkrævet eventuelle abonnementsafgifter m.m., selvom dit nummer er spærret.
Samtidig giver vi dig en genåbningskode bestående af tal, tegn eller bogstaver, som du selv vælger. Når du ønsker at genåbne kortet, kontakter du os bare og oplyser koden.
Det hæfter du for, når dit telefonnummer er blevet spærret
Er din mobil blevet stjålet, gælder Lov om betalingstjenester §61 og §62. Det betyder, at dit simkort sidestilles med et dankort, og at du hæfter for op til 1.100 kr. af det forbrug, tyven har foretaget. Det forudsætter dog bl.a., at du ikke har oplyst pinkoden til den, der har misbrugt din telefon, og at du har kontaktet os for at spærre din mobil straks efter, du har opdaget, at den er væk. I tilfælde af groft uagtsomt brug hæfter du for op til 8000 kr. og ubegrænset i tilfælde af man har handlet svigagtigt.
Sådan genåbner du din mobil
Finder du din mobil og vil du genåbne den, så kontakt Kundeservice på 72 100 100 og oplys den genåbningskode, vi gav dig, da du meldte mobilen stjålet.
Sådan får du et nyt simkort
Vil du have nyt simkort så kontakt Kundeservice på 72 100 100 eller besøg en Telenor butik. Det koster 99 kr. hvis du vil beholde dit mobilnummer.
Kontakt Kundeservice
Find butik