Til forsiden
  • Privat
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Kontakt erhverv
  • Om Telenor
  • Job
  • English
  • Tilbudsavis
  • Selvhenter
  • Wholesale
  • Webmail
  • Job
  • Presse
  • Vores forretning
  • Organisation
  • Samfundsansvar

Nøgletal

  • Nøgletal
  • Kvartalstal
  • Markedsandele
  • Årsrapporter

Vores kunder

  • Vores kunder

Fakta om telekommunikation

  • Fakta om telekommunikation

Bredbåndsfakta

  • Bredbåndsfakta

Fakta om telekommunikation

Der er fart på den teknologiske udvikling, og det kan for de fleste ind imellem være svært at følge med og holde styr på alle de begreber, som præger vores verden. Nedenfor er der derfor mulighed for at blive klogere på telekommunikation.

 

Mobiltelefonen

Sms og mms



Mobiltelefonen

Hvor gammel er mobiltelefonen?

Den 10. november 1981 blev verdens første officielle mobiltelefonsystem åbnet for kunder. Det var i Norge. Teknologien hed NMT, og de første telefoner fra Ericsson og Siemens vejede 10 kilo - uden batterier. Med batteri kom vægten op på 17 kilo. Hvis man i november 1981 ville anskaffe sig en telefon var prisen i omegnen af 40.000 kroner. Mobiltelefonen oplevede hurtig en betydelig vækst, men forblev en eksklusiv genstand frem til begyndelsen af 1990'erne, hvor telefonen endelig kom ned i lommeformat. Det udløste en eksplosion i antallet af brugere.
Læs mere om mobiltelefonens historie på Post & Tele Museets hjemmeside www.mobil25.dk


Hvor længe har Telenor lavet mobiltelefoner? 

Telenor producerer ikke selv telefoner. Vi er en teleoperatør, der sælger abonnementer og samtaletrafik. Vi har opbygget et netværk med master og antenner overalt i landet, der gør det muligt at bruge mobiltelefonerne. De største producenter af mobiltelefoner er Nokia, SonyEricsson, Motorola, Apple, RIM og Samsung.


Hvad er en GSM-telefon?

Det er en mobiltelefon, der kan bruges på GSM-nettet. GSM er en forkortelse af det franske 'Groupe Spéciale Mobile' - eller på engelsk 'Global System for Mobile Communication' - og det er det mobilnetværk, som vi bruger i Danmark og i det meste af verden. Telenors GSM-net består i princippet af to netværk, GSM 900 og GSM 1800. Forskellen er blot, at signalerne transporteres på to forskellige frekvenser. De fleste telefoner i dag er såkaldte 'dual band'-telefoner. Det betyder, at de kan bruges på både GSM 900- og GSM 1800-nettet, og at telefonen kan skifte frit mellem de to typer net, uden at du opdager det.


Hvilken mobiltelefon er den mest populære lige nu? 

Telenor oplyser af konkurrencehensyn ikke, hvilke telefoner vi sælger flest af. Men du kan prøve at spørge hos nogle af de firmaer, der producerer mobiltelefonerne.

Hvor mange mennesker i Danmark har en mobiltelefon?

Ifølge de seneste tal fra It- og telestyrelsen havde hver dansker 1,2 mobiltelefon i 1. halvår af 2008.

Til sammenligning havde styrelsen i samme periode registreret 2,6 mio. abonnementslinier på almindelig fastnettelefoni. På verdensplan eksploderer brugen af mobiltelefoner i særligt Kina, Indien og Afrika. I Indien har 34% af befolkningen en mobiltelefon.

Til toppen



SMS og MMS

Hvad er SMS?

SMS er en forkortelse for 'Short Message Service'. SMS er et system, der gør det muligt at sende korte tekstbeskeder via mobiltelefonen. De fleste telefoner kan i dag sende og modtage SMS-beskeder.


Hvad er MMS?

MMS står for Multimedia Message Service, og er små tekst-beskeder med billeder og lyd som kan sendes fra en mobiltelefon til en anden mobiltelefon.


Hvor mange beskeder bliver der sendt hver dag?

Ifølge de seneste tal fra IT- og Telestyrelsen blev der i de første seks måneder af 2008 sendt mere end 6,4 milliarder SMS-beskeder fra danske mobiltelefoner og mere end 31 mio. MMS-beskeder.


Hvorfor koster det noget at sende en SMS?

For at sende en SMS-besked til en anden mobiltelefon, skal der være et netværk, som kan transportere denne besked. Dette netværk skal opbygges, holdes i drift og vedligeholdes. Det kræver mange investeringer og koster mange penge. Samtidig skal ny SMS-teknologi udvikles, så der kan komme nye tjenester. Det kræver også mange investeringer. Derudover skal der betales moms til staten.


Hvorfor skal det koste op til 15 kroner at downloade et musikstykke?

Prisen for et musikstykke er bestemt ud fra mange forskellige udgifter. For hvert musikstykke, der bliver solgt, skal der betales koda-afgift (Koda sørger for at betale komponisten og musikerne nogle penge, hver gang deres musik bruges). Der skal betales moms, og så har pladeselskaber, leverandører og teleoperatører udgifter til at udvikle nye tjenester og ny teknologi. De skal derfor dele den indtægt, der er tilbage. Som teleselskab har vi valgt ikke at tjene penge på datatrafikken, så vores kunder bedre kan gennemskue den faktiske pris, nemlig 15 kroner.


Hvorfor skal det koste op til 35 kroner at downloade en ringetone?

For hver ringetone, der bliver solgt, skal der lægges 1,12 kroner i koda-afgift. Der skal betales moms, musikstykket skal tilpasses, så det passer i både form og længde som ringetone og så har leverandører og teleoperatører udgifter til at udvikle nye tjenester og ny teknologi.

Til toppen

 

Se om der er nogle ledige stillinger hos Telenor, der passer til dig.

Se ledige stillinger

Cybercity blev grundlagt af Claus Riskær Pedersen i 1995, som en mindre udbyder af dial-up internetforbindelser, med geografisk fokus på København og Sjælland og markedsmæssigt fokus på privatkunder.

Læs mere af Telenors historie i Danmark.

  • Om denne webside
  • Fortrolighedserklæring
© Telenor Frederikskaj1780 København VTlf: 72 100 100CVR: 19433692