Surfkontrol Udland

Som Telenor-kunde har du automatisk Surfkontrol Udland på alle mobil- og mobilt bredbåndsabonnementer. Det betyder, at du og dine medarbejdere kan tjekke mail, sende mms og surfe på nettet i udlandet, uden frygt for, at regningen bliver alt for høj.

Bemærk, at SMART phones laver automatiske opdateringer, hvis data roaming ikke er slået fra. Det kan være e-mail eller andre apps som kører i baggrunden. Dette sker når mobilen bliver tændt og får netværks forbindelse, og automatisk opdaterer. Disse opdateringer giver et dataforbrug på det udenlandske netværk.

Sådan virker Surfkontrol Udland

  • Du kan max surfe, tjekke mail og sende mms for 360 kr. ex moms pr. måned
  • Gælder kun i udlandet
  • Når du har brugt 80% af dit dataforbrug, modtager du en sms-advisering
  • Når du rammer forbrugsloftet, dvs. 100%, bliver din dataforbindelse i udlandet midlertidigt spærret, og du adviseres via sms
  • Servicen koster ikke noget
  • Påvirker ikke dit forbrug af tale og sms
  • Som standard er grænsen 360 kr. uden moms pr. måned. Andre forbrugsgrænser kan vælges ved at kontakte kundeservice på 72 120 00.

M2M-kunder er som standard fritaget for Surfkontrol Udland. Hvis man ønsker Surfkontrol Udland på sine M2M-abonnementer, skal man kontakte kundeservice.

Ophæv den midlertidige spærring

Den midlertidige spærring af dit dataforbrug i udlandet bliver automatisk ophævet i næste fakturaperiode.

Ønsker du at bruge data i udlandet, selv om forbrugsloftet er nået, kan du lave en midlertidig fordobling af loftet på dit dataforbrug. Fordoblingen gælder resten af måneden, herefter vil dit valgte forbrugsloft igen være gældende.

Sådan fordobler du forbrugsloftet i indeværende fakturaperiode:

  • Send sms til 1221 med teksten "Surfkontrol hæv" eller "Surfkontrol haev"
  • Eller ring til kundeservice på tlf. 72 120 000. Vær opmærksom på, at vi først kan hæve loftet, når vi har modtaget en skriftlig bekræftelse fra dig.

Det koster ikke noget at fordoble forbrugsloftet. Du betaler kun for dit opkald fra udlandet, hvis du ringer til kundeservice.

Se priser på opkald fra udlandet

Sæt dine medarbejderes forbrugsloft

Er du ansvarlig for andres abonnementer, kan du vælge at knytte en ekstra sikkerhed til Surfkontrol Udland, der betyder, at det alene er dig, der kan fordoble eller ændre forbrugsloftet på Surfkontrol Udland. Kontakt kundeservice på 72 120 000 og hør hvordan. Vær opmærksom på, at hvis denne sikkerhed er slået til, kan forbrugsloftet kun ændres af dig.

Spørgsmål og svar

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice - Vi er klar mandag til lørdag 7-23.