Du kan godt bestille en dansk indholdstakseret tjeneste, når du opholder dig i udlandet. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du for eksempel køber et nyhedsklip, mobilspil, musiknummer, hvor datatrafikken normalt er inkluderet i den samlede pris, skal du også betale for den mobile datatrafik fra udlandet.
Du kan ikke købe udenlandske indholdstakserede tjenester, med mindre det fremgår, at tilbuddet også gælder danske mobilbrugere. Hvis du bliver tilbudt en tjeneste i udlandet som for eksempel ”Køb en busbillet i Paris”, kan du derfor ikke forvente at modtage tjenesten. Men du skal stadig betale for en sms afsendt i udlandet.