Med Nummerbestemt ringning kan du og dine kolleger høre på ringetonen, hvem af jer et opkald er til, og derfor lade den rette person besvare opkaldet. Din virksomhed kan få koblet et eller to ekstra telefonnumre til det nuværende hovednummer. Servicen kræver, at I har et Telenor-abonnement.
Med Nummerbestemt ringning er der kun én fysisk telefonforbindelse. Telefonen melder derfor optaget, når linjen er optaget - uanset og det er hovednummeret eller et ekstranummer. Ekstranumrene har en hurtigere ringekadence end hovednummeret, dvs., de nye ringninger kommer i en hurtigere takt end den almindelige ringning. Servicen er et billigt alternativ til at oprette en ny linje.
Priser:
| Priser ekskl. moms | Oprettelse pr. nr. | Flytning | Ændring af nr. | Pr. kvartal |
| Nummerbestemt ringning | 20,00 kr. | 20,00 kr. | 20,00 kr. | 38,40 kr. |
Nummerbestemt ringning er velegnet til mindre virksomheder, telefaxejere og hjemmearbejdspladser.
Mindre virksomheder
I mindre virksomheder, hvor du og dine kolleger sidder tæt på hinanden og ikke har så stort behov for at tale i telefon, er det oplagt med Nummerbestemt ringning. Så kan den medarbejder, opkaldet er henvendt til, besvare opkaldet direkte.
Telefax
Hvis du har sluttet en telefax til din telefon, kan du med et ekstra nummer undgå at tage telefonen, når opkaldet er til din telefax. Når din telefax er tændt bliver den hurtigt aktiveret, når der bliver ringet op til et ekstranummer. Men når der bliver ringet til hovednummeret, har du god tid til at tage telefonen, inden faxen går i gang.
Hjemmearbejdsplads
Hvis du arbejder hjemme fra din privatadresse, kan du med et ekstra telefonnummer nemt holde private og arbejdsopkald adskilt. Ved hjælp af den særlige ringetone kan du hurtigt høre, om opkaldet er til dig/din familie eller dit firma. Du kan skrive ekstranummeret på dit visitkort som et erhvervsnummer (ud over dit privatnummer) og den nummerbestemte ringning sørger for, at du kan svare på virksomhedens vegne.